Kuunda

Virksomhedsudvikling med fokus på medarbejderinvolvering

Mette Borup |

Holistisk Arkitekt

Mette Borup

Holistisk Arkitekt

Hvorfor er jeg en del af netværket?

“Jeg er med i Netværk Fyn af flere grunde: 

Som soloselvstændig har jeg behov for et netværk jeg kan sparre med – her har Netværk Fyn en god størrelse, tillid og fortrolighed til at kunne netop dette.

Jeg vægter personlig udvikling højt og elsker at lære i mødet med andre.

Vejen til de gode kunder går, for mig, gennem netværk. Her kan jeg sige højt hvilke kunder jeg har behov for at række ud til – og mine netværkskolleger kan hjælpe med at åbne døren til deres videre netværk.”

Hvad er Kuunda?

Kuunda hjælper virksomheder med at skabe gode arbejdspladser hvor mennesker trives og hvor bygningerne understøtter værdier og udviklingspotentiale.

Kuunda betyder ”at skabe” og netop det er hele omdrejningspunktet. At skabe en udvikling – i både mennesker, projekter og organisationer.

Alle har ret til et godt arbejdsliv – og det kræver nogle gange at vi justerer lidt på de fysiske og mentale rammer for at give de bedste betingelser for udvikling og (selv)ledelse.

Jeg er varm fortaler for at involvere medarbejderne i det skabende maskinrum og lægger vægt på at møde alle i øjenhøjde. Jeg bruger grafisk facilitering (tegninger) som et af mine centrale greb til kommunikation. Det virker. Hver gang.

Jeg afholder workshops, udviklingsdage og forløb for virksomheder – og du er altid velkommen til at række ud for min hjælp og sparring.

Kuunda er en solovirksomhed hvor større projekter og forløb løftes i samarbejde med gode eksterne partnere.